Når livet ikke går som man forventer det pt. 1

Da jeg mødte Ulrik i 2011 var jeg endelig ved at være kommet ovenpå efter nogle meget turbulente år. Jeg havde 4 år forinden forelsket mig i en gammel kammerat hvor vores forhold langt fra var sundt for hinanden. Som man ofte gør når det er ens første store kærlighed puttede jeg denne fyr op på en piedestal – jeg var fuldstændig grøn når det kom til forhold og fyre hvilket endte med at koste mig rigtig dyrt følelsesmæssigt.

Jeg var lige startet i gymnasiet da jeg blev kæreste med min kammerat. Jeg havde en god stabil venindeflok og jeg klarede mig fornuftigt på det gymnasium jeg gik på. I weekenden rendte vi i byen og drak os fulde og jeg endte ofte med at sove hos ham. Alting kørte egentlig på skinner hvis jeg selv skulle sige det, indtil jeg i en 10 hestes brandert kom til at kysse hans kammerat for sjov hvilket han blev enormt sur over og vi stoppede med at se hinanden et par måneder. I slutningen af efteråret 2007 begyndte vi at ses igen og blev hurtigt kærester igen. Hans forældre havde en fast tradition om at holde julefrokost d. 25. december hvor han også fik lov at inviterer nogle af sine venner. Det år var jeg også med, og det samme var flere af mine drengevenner i den kreds. 16 år gammel og med rigelig med julebryg indenbords mistede jeg min mødom mens vores venner stod ude foran døren fordi de havde indgået et væddemål om hvem der først kunne komme i bukserne på mig – ikke ligefrem noget jeg blev glad for at finde ud af senere hen.

Men alt var på daværende tidspunkt fint og det var det helt frem til midten af januar hvor jeg finder ud af at han udover mig havde en anden kæreste… AV mit stakkels teenagehjerte. Vi går derfor hver til sit men de næste 3 år er vi sammen on-off, dels fordi jeg til at starte med ikke kunne slippe ham og blev ved at vende tilbage for at blive skuffet gang på gang, og senere hen fordi han dukker op i mit liv igen hver gang jeg er ved at komme videre.

I den tid vi er sammen når jeg at få droppet gymnasiet, skubbet mine veninder fra mig og får en meget ustabil vennekreds som jeg kun ses med i weekenderne når vi er fulde.

Sidste gang jeg ser ham er i 2011 i starten af foråret da jeg var flyttet til KBH, hvor han kontakter mig en lørdag nat da han er i byen. Den nat mødes vi sidste gang og for første gang tror jeg vi begge var afklaret i at det nu var helt slut. Vi vadede København tyndt og endte med at sidde i kongens have og spise pizza om formiddagen inden han tog toget hjem til forstaderne hvor han skulle til noget familiefrokost.

I den tid vi var sammen udsatte vi hinanden for en masse dumme ting og alt dette gjorde at jeg havde paraderne helt oppe længe efter ham, da jeg simpelthen ikke stolede på at fyre ville andet end at udnytte mig.

Da jeg mødte Ulrik første gang arbejdede jeg sammen med hans x-kæreste som han lige var gået fra. Han var ovenpå det forhold godt træt af kvinder og jeg var træt af mænd og med det udgangspunkt faldt vi godt i hak og begyndte at ses som venner.

Dog gik der ikke ret lang tid inden jeg udvikler følelser for ham, da han gav mig en tryghed som jeg ihærdigt havde søgt i mange år. For første gang følte jeg mig tryg i en fyrs selskab og han blev den første jeg lukkede ind i mit liv ovenpå nogle rædselsfulde år.

Tingene skulle dog ikke gå så let, og hans x opdagede det og begyndte at arbejde på at vinde ham tilbage igen. Den ene morgen jeg havde sovet hos ham, kiggede jeg ham i øjnene og fortalte ham hvordan jeg havde det med ham og sagde direkte til ham at jeg virkelig ville blive såret hvis han var sammen med en anden nu da jeg havde udviklet så mange følelser for ham.

Samme aften skulle han hjem til sin x og aflevere nogle ting. Jeg hører ikke fra ham hele dagen før efter kl. 22 hvor han sender mig en besked om at han var kommet til at være sammen med sin x. Hele min verden braste sammen. Her havde jeg ligget og spillet med åbne kort og fortalt ham hvordan jeg havde det og så sker dette. Jeg følte mig så forrådt lige der. Jeg svarede blot at jeg håbede det hele havde været det værd, og så brød jeg ellers sammen, for fandme nej om jeg skulle igennem det samme igen.

Jeg beslutter mig for at gå en tur for at få lidt luft. Jeg tænker rigtig meget over alle tingene, for her står jeg tilbage og er virkelig forelsket i en fyr som igen svigter mig. Jeg er jo godt klar over at vi ikke er kærester så jeg kan jo ikke helt påstå at han var mig utro – men for helvede det føltes sådan. kl. 2 om natten sætter jeg mig og skriver en lang besked til ham om at jeg synes han skal mærke efter hvad det er han egentlig er han vil, for jeg har selv prøvet at ende sammen med min x. Hvis han derimod vil ham og mig er jeg villig til at give det en ny chance forudsat at han får lukket det gamle kapitel.

Jeg får næste morgen en besked om at han er nødt til at tænke tingene igennem, og det er det sidste jeg ser og hører fra ham i 4 uger. I stedet snakker jeg en del med hans x og vi begynder at hænge ud. Jeg får så pludselig et kraftig hold i ryggen og får ordineret noget smertestillende af lægevagten. Jeg føler dog at jeg bliver dårlig af det og får meget kvalme og kaster op. Jeg sidder en aften hjemme hos Ulriks x og er virkelig utilpas, hvorefter hun spørger mig om jeg er sikker på at jeg ikke er gravid?

Gravid? mig? nej du, det sker ikke for mig – jeg har jo svært ved at blive gravid…

Hun insisterer dog på at jeg tager en test, og pludselig står jeg der… inde på et toilet hos min tidligere flirts x, med en graviditetstest der er bragende positiv. 20 år gammel og mit liv sejler! hvad helvede gør man så ??

Skriv et svar